Forside
Vi tilbyder...
Priser
Kontakt
Find vej
Billeder
Forside

Velkommen til Stenege Ridecenter

 

 

 Vi passer godt på din hest!

Stenege ridecenter, som er det gamle enkesæde til Wilhelmsborg, ligger 8 km syd for Århus i naturskønne omgivelser nær skov og strand. Vi har bus nr. 19 lige til døren.

På ridecenteret har vi 22 bokse til privatopstaldede heste. Vi har ridehus, udendørs ridebane, springfaciliteter, græsfolde og direkte adgang til lækker skov med ridestier. Ligeledes er der ikke langt til Moesgård skov og strand.

Vores dygtige dyrepasserelev og ansatte muger ud i samtlige bokse hver dag - også i weekenderne. Alle heste lukkes ud dagligt på enten græs- eller jordfolde (afhængigt af årstiden) sammen med 3-6 andre heste. Om sommeren går hestene ude fra ca. 8.00 - 18.00 og om vinteren fra ca. 8.00 - 13.00. Der fodres 2 gange dagligt om sommeren og 3 gange om vinteren.

Ridecenteret henvender sig primært til voksne ryttere (fra 16 år), men din hest er meget velkommen uanset om det er en pony, skovturshest eller konkurrencehest. Vi opstalder dog ikke hingste. Din hest skal kunne gå på fold med andre heste.

På Stenege Ridecenter går vi meget op i, at både heste og ryttere trives. Vi gør vores bedste for, at tingene fungerer og at atmosfæren på stedet er venlig og afslappet. Vi klarer den daglige pasning af din hest/pony - det eneste du skal gøre er at nyde din hobby og tiden sammen med din hest.

Vi ønsker dig velkommen på Stenege Ridecenter!

 

 

 









 

Forside